Detaljer



Intro
Farver i harmoni og kontrast I Ane Schollerts værkstedsbutik på Guldbergsgade 41 i København bliver man ramt af stærke farver, når man træder ind ad døren. Hun laver keramik med blanke overflader og smæk på farverne, særligt brugsting som tallerkner, kopper og kander. Ane bruger stentøjsler, som er meget hvidt i farven for at opnå de klare farver i glasuren. Hun arbejder bevidst med glasurens krakeleringer, som giver hendes emner helt unikke mønstre i et utal af smukke blå og grønne nuancer. Keramikken kan selvfølgelig komme i opvaskemaskinen.