Detaljer




Intro
Trine Toft anvender ofte naturens materialer i sin arbejdsproces. I den specielle muffelbrænding pakkes tang og muslingeskaller (som hun finder ved Limfjorden), ned i en ”muffel” (en lukket lerkasse) sammen med keramikken. Muflen sættes i keramikovnen og under brændingen afsætter naturmaterialet spor på keramikken og giver spændende, unikke overflader. Derudover arbejder Trine Toft med stentøjskeramik, hvortil hun fremstiller egne rustikke glasurer med bl.a. elmetræaske, som hun tager fra brændeovnen på sit keramikværksted Hånddrejede krukker og fade samt fugle- og hestefigurer. Alt er unika og håndlaves i værkstedet i Stoholm (Jylland), hvor Trine Toft også har butik og udstilling.