OVNHUS Kunsthåndværk indtager igen havnen i Nykøbing Sjælland
Fra den 24. til 26. juli forvandles havnen i Nykøbing Sjælland endnu en gang til et levende centrum for dansk kunsthåndværk, når OVNHUS Kunsthåndværk afholder sit traditionsrige marked for 23. gang.
I de karakteristiske, smukke iglo-telte præsenterer 75 nøje udvalgte og censurerede kunsthåndværkere deres bedste arbejder inden for keramik, glas, smykker, tekstil, træ, metal og andre kunsthåndværksfag. Publikum får mulighed for at møde kunstnerne personligt, høre historierne bag værkerne og opleve den høje kvalitet, som gennem årene har gjort OVNHUS Kunsthåndværk til et af sommerens mest populære kulturelle arrangementer i Odsherred.
Arrangementet er kendt for sin afslappede og sommerlige atmosfære, hvor kunsten møder havnemiljøets særlige stemning. Besøgende kan nyde både kunsthåndværket og de gastronomiske oplevelser, som skabes i samarbejde med lokale aktører. For ud over de mange kunsthåndværkere byder årets marked også på nye og velkendte smagsoplevelser. Kaffeelskere kan glæde sig til et besøg hos Kaffe og Ko, der kommer med deres karakteristiske kaffevogne og serverer kvalitetskaffe i maritime omgivelser.
Louie og Venner står for caféområdet og sørger for mad og drikke til både gæster og kunsthåndværkere gennem hele weekenden. Og når sommervarmen melder sig, kan man køle af med en is fra Ismobilen, der serverer den populære Hansen Is.
OVNHUS Kunsthåndværk er mere end et marked – det er et mødested for mennesker med interesse for kvalitet, håndværk og kreativitet. Her skabes nærværende oplevelser for både fastboende, sommerhusejere og feriegæster.
I år kan man møde vores gæsteudstiller, Pia Korneliusen, som håndvæver tekstiler, på eget værksted, med rødder i traditionelle nordiske vævemønstre, fortolket i et let og nutidigt udtryk. Hun skaber tekstiler til feriedage, men med kvalitet og holdbarhed til brug året rundt.
Markedet åbner fredag den 24. juli med en officiel åbning kl. 13.00. Åbningstalen holdes af Helle Vitus Simonsen, museumsleder ved Hempel Glasmuseum, som vil sætte fokus på kunsthåndværkets betydning for kultur, identitet og lokal udvikling.
Arrangørerne ser frem til tre inspirerende dage på havnen og håber, at det danske sommervejr viser sig fra sin allerbedste side.
Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.
I teksten skal du præsentere dig selv og lave de henvisninger med # som du ønsker, desuden tagge dig selv med @til de sociale medier du ønsker. Teksten skal være i 3. person, altså ikke i ”jeg form”
Beskriv din tilgang til faget, din inspiration, det der optager dig og dine arbejdsmetoder. Knyt gerne dine oplysninger til, at du har værksted/butik mm.
Her kommer et eksempel:
Keramiker Gitte Muld er uddannet på Designskolen Kolding. Gitte arbejder fortrinsvis med skulpturelle emner der tager sit udgangspunkt i naturen. Det kan være sammenstød i formdannelse, naturlige indlejring, blomster, blade og frøstande. Med øjet indstillet på Makro fremkommer der nye taktile udtryk i værkerne, der for det meste er lavet i Porcelæn.
Gitte Muld bor og har Studio i Ry, hvor man også kan besøge hende.
#keramik #skulptur #porcelæn #naturskulptur #gitteguld
@gitteguld)